Dyre Andersen debuterer i Lyon med sikker sejr
Joachim Andersen (th) var i aktion for Lyon, da danskeren i sin debut var med til at vinde 3-0 ude over Monaco i den bedste franske række. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Joachim Andersen fik debut for Lyon og spillede hele kampen i 3-0-sejren ude over Monaco i Frankrig.
Joachim Andersen blev i sommerens løb Danmarks dyreste fodboldspiller, da han skiftede fra Sampdoria til franske Lyon.
Fredag skulle den danske forsvarsspiller så vise sit værd, da Monaco tog imod Lyon, da sæsonen i den bedste franske række blev indledt.
Efter kampen kunne Joachim Andersen være godt tilfreds med en Lyon-sejr og fuld spilletid i en kamp, hvor Lyon ikke indkasserede mål.
Holdet vandt opgøret 3-0, og dermed kom Lyon fornemt i gang med den nye sæson.
Moussa Dembele bragte Lyon foran 1-0 efter fem minutter, og i det 36. minut sørgede Memphis Depay for 2-0, inden Lucas Tousart ti minutter før tid øgede til slutresultatet 3-0.
Forinden måtte Monacos Cesc Fabregas indkassere direkte rødt kort for en grov tackling efter en halv time.
23-årige Joachim Andersen blev hentet til Lyon fra Sampdoria denne sommer for 30 millioner euro (cirka 224 millioner danske kroner).
Det gjorde Andersen til Danmarks dyreste fodboldspiller, efter at Jannik Vestergaard i fjor tog den titel, da han blev solgt fra tyske Borussia Mönchengladbach til engelske Southampton.
Ved den lejlighed sagde forsvarsspilleren selv til B.T., at han kostede 25 millioner euro, hvilket svarede til tæt på 190 millioner kroner.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker