Manchester uniteds Robin van Persie modtager holdkammeraternes hyldest for sit mål mod Liverpool. Foto: Jon Super/AP/POLFOTOJon Super/AP/POLFOTO
Manchester United vandt 3-0 over ærkerivalerne fra Liverpool i Premier League-kampen på Old Trafford.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Effektive Manchester United spillede kynisk og god fodbold, da holdet med en sejr på 3-0 hjemme på Old Trafford sendte ærkerivalen Liverpool længere ned i dyndet.
Wayne Rooney og Juan Mata scorede i første halvleg, Robin van Persie i anden.
Liverpool røg ud af Champions League tidligere på ugen, og bortset fra små glimt i søndagens kamp, var der ikke meget mod United, der pegede i retning af en trodsreaktion fra spillerne.
Efter en fornem scoring af Wayne Rooney i kampens 12. minut, overtog hjemmeholdet styringen på Old Trafford, og det var kun naturligt, at United gik til pausen med en føring på 2-0. Anden scoring stod spanieren Juan Mata for.
Liverpool skabte ganske vist adskillige chancer, men dårlige afslutninger, en smule uheld og en godt spillende David de Gea i Uniteds mål holdt de gulklædte fra at score.
Annonce
Raheem Sterling var den største synder søndag.
Han havde lige misbrugt en chance i den ene ende, da Antonio Valencia lavede tunnel på Joe Allen og fandt en fremstormende Wayne Rooney, som uden tøven sparkede bolden fladt ind forbi Liverpools normale reservemålmand Brad Jones.
Liverpools manager Brendan Rodgers havde vraget sin normale førstemålmand Simon Mignolet efter endnu en knap så overbevisende indsats i Champions League midt på ugen.
Juan Mata øgede til 2-0 kort før pausen på en scoring, som nok vil blive diskuteret resten af søndagen.
Ashley Young sender en aflevering ind foran mål. Da afleveringen falder er Juan Mata ikke offside.
Men Robin van Persie forsøger at heade bolden videre til Mata. Hvis hollænderen rammer bolden, er Mata offside, men tv-billeder af situationen er ikke entydige.
Efter pausen kom Liverpool igen godt i gang. Mario Balotelli var kommet på banen i stedet for Adam Lallana. Han trak med det samme opmærksomhed.
Han havde et forsøg på overliggeren, og forinden havde Raheem Sterling endnu en stor chance kort efter pausen.
Sterling opfanger en fejlaflevering fra Ashley Young, og skal egentlig blot løbe forbi David de Gea, men han tøver for længe, og Manchester Uniteds spanske målmand parerer forsøget med foden.
David de Gea var en sikker mand og imponerede med flere gode indgreb i Uniteds mål, og så slog Robin van Persie sejren fast efter et flot kontraangreb med lidt mindre end 20 minutter tilbage af kampen.
Annonce
Marouane Fellaini opsnappede bolden på egen banehalvdel og satte straks et hurtigt kontraangreb i gang.
En dårlig aflevering af Wayne Rooney giver i første omgang Liverpool bolden tilbage, men en fejl af Dejan Lovren sender bolden til Juan Mata.
Han kunne have sparket selv, men sendte bolden videre til en umarkeret Robin van Persie, der kunne øge til 3-0.
Manchester United er nummer tre i Premier League med 31 point for 16 kampe - det er otte point færre end topholdet Chelsea og fem færre end lokalrivalerne, de forsvarende mestre fra Manchester City.
Manchester uniteds Robin van Persie modtager holdkammeraternes hyldest for sit mål mod Liverpool. Foto: Jon Super/AP/POLFOTOJon Super/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!