Effenberg: Dortmund kan drille Bayern München
Kampen om at vinde det tyske mesterskab bliver et anliggende mellem Bayern München og Borussia Dortmund, vurderer Stefan Effenberg. Foto: /ritzau/Ralf Stockhoff
/ritzau/Ralf Stockhoff
Cheftrænerne i Bundesligaen vurderer over en bred kam, at Bayern München vil dominere ligaen i denne sæson.
Den tidligere tyske landsholdsspiller Stefan Effenberg vurderer, at Borussia Dortmund kan udfordre Bayern München om det tyske mesterskab i denne sæson.
- Jeg tror, at Borussia Dortmund er i en position, hvor holdet kan drille Bayern München i denne sæson, siger Effenberg ifølge AFP.
Den tidligere Bayern München-anfører forudser, at ingen andre hold kan blande sig i den absolutte topstrid.
- Jeg ser ikke for mig, at tre eller fire hold vil blande sig i titelkampen, men det vil blive tættere i toppen, siger 49-årige Effenberg.
Bundesligaen åbner fredag med opgøret Bayern München-Bayer Leverkusen på Allianz Arena.
Effenberg mener, at Leverkusen er heldig med at møde Bayern som det første hold.
- Det er en fordel for Leverkusen, fordi når først Bayern München er kommet op i omdrejninger, så kan man ikke forlade banen som vinder.
- Det er den første kamp. Det er lidt anderledes. Hvis man er heldig, så kan alt ske, siger Effenberg.
I en rundspørge, som AFP har stået for at få lavet, svarer 13 af de 17 Bayern München-rivalers trænere, at det sydtyske storhold vil dominere og vinde den sjette ligatitel i træk.
- Jeg tipper på Bayern igen, men intet er skrevet i sten. Hvis Usain Bolt kan tabe et 100-meterløb, så kan et andet hold måske bliver mester i Tyskland, siger FC Köln-træner Peter Stöger.
Han henviser til, at den jamaicanske løber Usain Bolt måtte nøjes med bronze i 100-meterfinalen ved atletik-VM i London.
I det seneste årti har Bayern München vundet Bundesligaen syv gange. Det er blevet til fem titler i træk siden 2013.
I sidste sæson endte Bayern München 15 point foran forfølgeren RB Leipzig, der har danske Yussuf Poulsen på holdet.
Tre trænere i Bundesligaen (Dortmund, Hoffenheim og Stuttgart) undlod at vurdere, hvilket hold der bliver mester, mens Leverkusen-træner Heiko Herrlich tippede på Dortmund som mester.
Dortmund er det seneste hold, der har brudt Bayern Münchens dominans ved at vinde mesterskabet i 2011 og 2012.
Bayern München-træner Carlo Ancelotti ser Dortmund som den hårdeste rival.
- Selvfølgelig vil vi være mester igen, og jeg tror på, vi kan gøre det. Borussia Dortmund vil blive vores førsteudfordrer af samtlige de øvrige hold, siger Ancelotti.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker