Efter 19 mål på stribe: Messi misser weekendens kamp
Foto: Franck Fife /Scanpix
Franck Fife /Scanpix
Den argentinske verdensstjerne Lionel Messi har scoret i Barcelonas seneste 19 kampe i den bedste spanske fodboldrække, men den imponerende målstime vil nu blive brudt.
Således meddeler den spanske storklub, at angriberen går glip af weekendens La Liga-kamp mod Mallorca, efter at han pådrog sig en mindre lårskade i tirsdagens Champions League-kvartfinale mod Paris Saint-Germain.
Det er endnu uklart, om han når at blive klar til returkampen med den franske hovedstadsklub, som spilles i næste uge. Opgøret tirsdag aften endte 2-2.
Lionel Messi måtte udgå i pausen med en forstrækning i højre lår. Inden da havde han bragt sit hold foran 1-0.
- Klubbens læger har efter at have testet Leo Messi kunnet bekræfte, at han har fået en forstrækning, lyder det på FC Barcelonas hjemmeside
- Han er ude af ligakampen lørdag, og hans udvikling derefter vil afgøre hans tilgængelighed til de efterfølgende kampe.
På sin Facebook-profil har Messi lagt et billede ud, hvor han ligger på en briks.
- Jeg vender snart tilbage. Heldigvis var det ikke så slemt, skriver han og sender en hilsen til holdkammeraten Javier Mascherano, som i et sammenstød slog knæet og efterfølgende var nødsaget vil at udgå.
Han ventes at være ude i seks uger.
- Vi er meget kede af det på "Masches" vegne, vi vil støtte ham, så han hurtigst muligt kan vende tilbage, skriver Messi.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker