Efter Dalmose-fyring: Viborg har ingen afløser klar
Viborg-direktør Nikolai Norup ved endnu ikke, hvilken løsning klubben skal satse på til trænerposten.
Når Viborg HK's kriseramte kvindehold i håndbold søndag stiller op til Champions League-udekampen mod franske Metz, er det med en gammel kending på trænerbænken.
Lars Friis-Hansen, der tidligere har trænet holdet, har sagt ja til at være træner i den vigtige kamp for Viborg, der lørdag fyrede cheftræner Christian Dalmose efter fem nederlag i træk.
- Vi fandt Lars Friis-Hansen klokken halv seks fredag aften, siger Viborg HK's administrerende direktør, Nikolai Norup.
- Han skulle først finde ud af nogle ting derhjemme for at få det til at passe med familien.
- Som udgangspunkt er han træner for denne ene kamp, men vi skal finde ud af, hvad vi gør. Skal vi have en træner for resten af sæsonen, eller skal vi have en træner, der også skal være her i næste sæson, siger Viborg-direktøren.
Spørgsmål: Kan det blive aktuelt at fortsætte med Lars Friis-Hansen i resten af sæsonen?
- Det tør jeg ikke sige, siger Nikolai Norup.
Viborg begrundede fyringen af Christian Dalmose med, at der var opstået en så stor kløft mellem træneren og spillerne, at det var umuligt at fortsætte samarbejdet.
Spørgsmål: Kunne I selv have gjort noget i ledelsen og skredet ind tidligere?
- Ja, jeg vil da helt klart gerne tage noget af ansvaret på mine skuldre. Jeg synes, at vi har arbejdet med alle de signaler, vi har fået i dagligdagen, men selvfølgelig tager jeg på mine skuldre, at man kunne have været endnu mere omkring det.
- Forskellen på piger og drenge er måske, at pigerne nogle gange ikke siger tingene lige så højt som drengene. Så det er først, når de snakker sammen og finder ud af, at andre har det på samme måde, at tingene eskalerer, siger Nikolai Norup.
Viborg forlængede i december kontrakten med Christian Dalmose for yderligere to år, så den stod til at udløbe i sommeren 2017.
Spørgsmål: Skal I betale løn til ham i resten af perioden?
- Der er nogle betingelser og vilkår, som jeg ikke kan komme ind på, men det er ikke for hele perioden, siger Nikolai Norup.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned