Efter drømmelodtrækning: Pokalkamp ramt af bøvl
Lucas Nyman Engelmand og Nykøbing FC mangler at få fastsat kampdato til pokalkampen mod AGF. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nykøbing FC's pokalopgør mod AGF leder efter ledig kampdato.
NYKØBING: Der var en drømmelodtrækning for Nykøbing FC, da falstringerne tirsdag aften blev parret med Superligaklubben AGF i 3. runde af DBU's Landspokalturnering.
Men efterfølgende har det vist sig problematisk at finde en ledig dato til at afvikle kampen, der skal spilles i Lollands Bank Park.
Terminen for kampene i 3. runde hedder 26.-28. september i uge 39, men da de implicerede hold har krav på to dages pause mellem de respektive kampe i den ordinære turnering og pokalturneringen, kunne det umiddelbart ikke lade sig gøre, da AGF spiller i Superligaen søndag 24. september og NFC fredag 29. september i 2. division mod Fremad Amager.
Så kunne kampen eventuelt flyttes til den efterfølgende uge, men så ville den ramle sammen med NFH's kamp mod Viborg i kvindernes Håndboldliga.
Det fik NFC's bestyrelsesformand, Tage Nielsen, til at kontakte sportschef i Fremad Amager, Jacob "Gaxe" Gregersen, og anmode om at flytte kampen i 2. division 29. september.
Det fik Tage Nielsen grønt lys til, og kampen mod amagerkanerne i Lollands Bank Park flyttes derfor til lørdag 30. september eller søndag 1. oktober.
Det åbner mulighed for at afvikle kampen mod AGF enten onsdag 27. eller torsdag 28. september.
Kampen bliver tv-transmitteret, og den station, der får tildelt kampen, bestemmer, om det bliver onsdag eller torsdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker