Efter næsten 13 år: Stopper som formand
Efter 13 år på formandsposten i DBU Lolland-Falster stopper Gert Lundgaard ved det kommende repræsentantskabsmøde til januar. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
DBU Lolland-Falster skal vælge ny frontfigur ved repræsentantskabsmødet til januar.
LOLLAND-FALSTER: Efter snart 13 år i formandsstolen har den nuværende formand for DBU Lolland-Falster Gert Lundgaard besluttet, at denne formandsperiode, der udløber til januar, skal være hans sidste.
Det har den 66-årige Gert Lundgaard meddelt DBU Lolland-Falsters bestyrelse på et bestyrelsesmøde torsdag aften.
- Jeg har gennem mange år været taknemmelig for, at få lov at arbejde for de mange klubber på Lolland-Falster til glæde for fodbolden. Det vil jeg fortsat gøre, men tiden er kommet til give formandsstafetten videre, siger den nu snart afgående formand.
Gert Lundgaard startede sin karriere i dansk fodbold helt tilbage i 1989, da han blev valgt som suppleant til bestyrelsen, i det der dengang hed Lolland-Falsters Boldspil Union (LFBU), og han indtrådte i bestyrelsen som medlem i 1994.
Efter mange års bestyrelsesarbejde afløste han nu afdøde Ove Jensen, som formand i LFBU i 2011. En post han har haft lige siden.
Han trækker sig dog langt fra ud af den lokale fodbold, da han fortsat vil varetage posten som formand for DBU Lolland-Falsters kommuneudvalg, ligesom han fortsat vil have tillidsposter i Dansk Boldspil Union og Danmarks Idrætsforbund.
Som afløser peger Gert Lundgaard og resten af bestyrelsen på den nuværende næstformand Michael Skaarup, som kandidat til formandsposten ved DBU Lolland-Falsters repræsentantskabsmøde, der finder sted lørdag den 27. januar.
- Jeg vil opfordre klubberne til at bakke op om Michael Skaarup, fastslår Gert Lundgaard.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker