Efter nye ejere: Sønderjyske vil opnå endnu mere
Sønderjyske tog sæsonens anden sejr hjemme mod AaB. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
I fremtiden skal der arbejdes med større ambitioner i Sønderjyske, hvor der er kommet nye ejere til.
I Sønderjyske blæser der nye vinde, efter at fodboldklubben er blevet overtaget af en amerikansk rigmandsfamilie.
I første omgang giver det økonomisk stabilitet, men på længere sigt bliver der ikke lagt skjul på, at Sønderjyske skal være mere konkurrencedygtig på flere fronter.
- Vi sigtede efter europæisk gruppespil, at nå pokalfinalen igen og klare os i Superligaen. Vi har fået nye ejere, og det er glædeligt, for på sigt kan vi gøre endnu mere, fortæller sportschef Hans Jørgen Haysen.
Torsdag forsøgte Sønderjyske at nå et skridt tættere på det europæiske gruppespil, men det glippede efter et 0-3-nederlag mod Viktoria Plzen i kvalifikationen til Europa League.
Hans Jørgen Haysen har nu fokus på at styrke truppen i det resterende transfervindue, hvor en ny midterforsvarer og en midtbanespiller særligt er på blokken.
- Vi har lidt tilbage af et transfervindue, hvor vi håber, at vi kan gøre lidt. Det skal der ikke herske tvivl om.
- Marc Pedersen er blevet skadet igen og kommer nok ikke på banen foreløbig, så vi kan kigge efter en erstatning der. Det kan også være til midtbanen generelt med en anden type end det, vi har, siger han.
Desuden gør sportschefen det klart, at klubbens reservemålmand har fået lov til at finde sig en ny klub.
- Vi har sagt, at Nikola Mirkovic må se sig om efter noget andet, siger han.
Sønderjyske har fået en god start på Superligaen med seks point efter tre runder.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde