Den lokale bryder Turpal Bisultanov kunne euforisk hoppe i armene på sin landstræner, da det stod klart, at han havde sikret sig en bronzemedalje ved OL.
Landstræneren hedder Szymon Kogut. Og han bliver nu hædret.
En enig dommerkomité har nemlig valgt ham som årets træner i Danmark. Nærmere bestemt er han kåret som Team Danmark og Deloittes Årets Træner 2024.
- Hans tilgang er fænomenal
Annonce
Netop den succesfulde, lokale bryder peger på samarbejdet med landstræneren som årsag til OL-successen.
- Szymon er en af grundene til, at vi tør have de drømme og mål, vi har med brydning. Hans tilgang til sporten og os atleter er fænomenal. Han er detaljeorienteret, og man mærker virkelig, hvordan han brænder for brydning og for, at vi i fællesskab når de mål, vi har sat os. Med Szymon som vores træner har vi uden tøven fuld tillid til, at vi har de bedste forudsætninger for at lykkes, siger Turpal Bisultanov i en pressemeddelelse.
Tidligere vindere
2023: Thomas Stavngaard, badminton 2022: Piotr Wojewski, sejlsport 2021: Nikolaj Jakobsen, håndbold 2020: Kenneth Jonassen, badminton 2019: Casper Jørgensen, banecykling
Kilde: Team Danmark
Peter Fabrin, der er administrerende direktør hos Team Danmark, fremhæver Szymon Koguts evner som leder for atleterne.
- Szymon Kogut er tydelig i sine krav og forventninger. Han er meget dygtig til at skabe tillidsfulde relationer til bryderne og er altid åben og reflekterende som træner. Han har fokus på at udvikle hele mennesker, der kan kombinere deres elitekarriere med uddannelse eller arbejde, siger han og fortsætter:
- Szymon er i høj grad manden bag atleterne. Han overlader altid rampelyset til atleterne, men vi synes, han fortjener at komme frem i rampelyset og blive anerkendt for et meget stort arbejde med en kvalitet, der er på højt internationalt niveau, siger Peter Fabrin i pressemeddelelsen.
De andre nominerede til prisen var Lars Nielsen, landstræner i Parasport Danmark og Dansk Atletik, og Zoltan Baku, som er landstræner i kajak.
Szymon Kogut hædres og modtager prisen i forbindelse med showet "Sport 2024", der finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning og vises på DR1 lørdag den 4. januar.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker