Efter otte år og 57 kampe stopper Jakob Busk i Union Berlin
Jakob Busk rykkede i 2016, som 22-årig, fra FC København til Union Berlin. (Arkivfoto). Foto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix
Jakob Busk spillede sin seneste betydningsfulde kamp for Union Berlin 7. april 2018.
Den danske målmand Jakob Busk forlader til sommer Union Berlin efter otte år.
Det fremgår af den tyske fodboldklubs egen hjemmeside.
Busk har i løbet af sine otte år i klubben spillet 57 kampe. Han spillede sin seneste betydningsfulde kamp 7. april 2018.
På trods af de få kampe, har Busk haft stor betydning for det tyske hold.
- Jakobs tid i Union har ikke altid været let, men han gav aldrig op, siger klubbens sportsdirektør, Oliver Ruhnert, i meddelelsen på hjemmesiden.
- Han arbejdede hårdt hver dag og gjorde meget for at integrere nye spillere i klubben hurtigt. Det har været et meget vigtigt bidrag til de seneste års succes, lyder det fra Ruhnert.
Jakob Busk rykkede som 22-årig i 2016 fra FC København til Union Berlin.
I 2016/17-sæsonen fik han en skade, som satte ham ud af spil i en periode. Han vendte dog retur i den efterfølgende sæson.
Det blev endnu en skade, der endte med at koste ham sin faste plads i målet for Union Berlin.
Ikke desto mindre forblev Busk i klubben. Siden 2020 har han fungeret som bindeled mellem trænerteamet og truppen, lyder det på Unions hjemmeside.
- Jeg har haft mange sportslige op- og nedture, men jeg har også været meget heldig at opleve alle de ting, der er sket i klubben. Oprykningen til Bundesligaen og deltagelsen i Champions League var utrolige, siger Jakob Busk.
- Jeg har også fået venner og en anden familie her. Mine holdkammerater, staben og fansene har gjort tiden i Union til noget helt særligt. Union har formet mig, og jeg vil altid se tilbage på tiden med stolthed og glæde.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie