Efter spøgelsesmål: Leverkusen klar til omkamp
Det er i orden, hvis bundesliga-kampen mellem Hoffenheim og Bayer Leverkusen spilles om, efter at sidstnævnte scorede et spøgelsesmål i fredagens 2-1-udesejr.
Meldingen kommer fra Leverkusen selv.
- Vi kommer ikke til at anke, hvis kampen skal spilles om, siger Leverkusens kommunikationschef, Meinolf Sprink, til dpa.
Den tyske ligaforening har endnu ikke besluttet, hvad der skal med opgøret, hvor Leverkusen-angriberen Stefan Kiesslings forbier helt uforståeligt blev dømt som mål af dommer Felix Brych.
På grund af valg i fodboldforbundet DFB i denne uge forventes det, at høringen vil blive udsat til tidligst næste mandag.
Da episoden fandt sted, førte Leverkusen på regulær vis 1-0, og Sprink antyder, at det måske ville være mest rimeligt at genoptage kampen fra det tidspunkt, hvor Kiesslings scoring blev godkendt. Det var 20 minutter før slutfløjt.
- Sidney Sam havde bragt os foran 1-0, og det mål har vi ikke stjålet. Vi havde fordelen, siger kommunikationschefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker