Efter Wimbledon-chok: Federer nede som femmer
Det schweiziske tennisikon Roger Federer oplevede en kæmpe nedtur onsdag aften, da han sensationelt blev sendt ud i anden runde ved Wimbledon til den upåagtede ukrainer Sergiy Stakhovsky.
Når den nye verdensrangliste udkommer 8. juli efter Wimbledons afslutning, vil Federer ryge ned som nummer fem. Det er Federers laveste placering siden juni 2003.
- Jeg går ikke i panik. Det er helt sikkert. Jeg skal bare tilbage og arbejde, og så vil jeg komme stærkere tilbage.
- Det er normalt, at når jeg lige pludselig ryger ud tidligt efter 36 grand slam-kvartfinaler i træk, så føler folk, at det er anderledes. Overordnet set synes jeg, at jeg spiller ganske fint i øjeblikket.
- Jeg har fortsat planer om at spille tennis i mange år fremover. Jeg føler mig sund og rask, og det er godt. Jeg ser frem til at spille Wimbledon næste år. Sædvanligvis plejer jeg at gøre det godt efter skuffelser, siger 31-årige Federer ifølge Reuters.
Federer er forsvarende mester i Wimbledon. Schweizeren har vundet turneringen i London syv gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned