Egedal-spiller om pokaleventyr: Ikke til at beskrive
SC Egedal slog FC Nordsjælland ud af DBU Pokalen, og det har danmarksseriespillere svært ved at sætte ord på.
Pokalfodbold er stedet for de helt store overraskelser, og en af de største i lang tid fandt sted onsdag aften på Ølstykke Stadion, dag SC Egedal fra Danmarksserien slog superligaholdet FC Nordsjælland ud efter forlængelse og straffespark.
- Det er rigtig, rigtig stort for os spillere og så sandelig også for klubben. Det er noget af det største, vi har præsteret, og noget af det største man har prøvet som spiller. Det er slet ikke til at beskrive, siger Søren Rasmussen til bold.dk.
Han spillede selv lidt mere end en time af kampen, der endte 1-1, hvorefter forlængelsen endte målløs - og straffesparkskonkurrencen faldt ud til det undertippede hjemmeholds fordel.
- De første 45 minutter er vi spillet meget langt ned i egen hule, men i takt med at de bliver lidt mere utålmodige og frustrerede, så begynder vi også at få et par enkelte chancer.
- Og så står vi ekstremt godt på banen resten af kampen, og så har vores målmand en tre-fire afgørende redninger, fortæller Søren Rasmussen.
Anden runde af DBU Pokalen blev endestationen for flere superligamandskaber.
Tirsdag røg Hobro ud til AGF, og onsdag røg både FC Nordsjælland og OB ud. OB tabte til Brønshøj.
ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker