- Vi skal nok lige ud at have en enkelt sjus. Og mon så ikke der bliver lidt fest, og så skal jeg lige fejre det med en dopingkontrol. Og så håber vi meget, at Rådhuspladsen er fyldt i morgen.
- Det er noget, som vi, der ikke var med i 2008, ser rigtig meget frem til. Og mon ikke de gør det, dem der også var med i 2008, siger Anders Eggert.
Fløjspilleren var ikke med til at vinde EM-guld i Norge i 2008, og han er lettet over også at prøve så stor en triumf.
- Det var det, vi havde kæmpet for. Det var det, der var målsætningen. Det er det, enhver håndboldspiller ønsker, og nu står vi her og har vundet. Det skal vi bruge resten af vores kræfter på at fejre.
- Vi glæder os rigtigt meget til at gå op ad trapperne til Rådhuspladsens øverste etage, siger Anders Eggert.
Nøglen til finalesejren over værtsnationen Serbien var ifølge Eggert et kompakt forsvar, som holdt serberne nede på blot 19 scoringer.
- Vi formåede at holde hovederne kolde, og de havde simpelthen så svært ved at lave mål, så vi vidste, at vi bare skulle score en gang imellem, så skulle det nok være nok. Og det var det også, forklarer han.
Eggert ser et stort potentiale i de mange unge spillere, der har grebet chancen på holdet.
- Jeg skal bare stå ved siden af alle de her unge dygtige folk, og så skal jeg hente den ene medalje efter den anden, håber jeg på.
- Vi synes, vi har et fantastisk hold, og jeg synes, det var fedt at få lov til at melde ud, at vi ville vinde det her. Det blev noget sjovere, efter vi vandt. For vi blev kritiseret, da det gik mindre godt, minder Eggert om.
Sidste år var Anders Eggert med til at vinde VM-sølv i Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker