Eggert om OL-farvel: Min største skuffelse
Foto: Javier Soriano /Scanpix
Javier Soriano /Scanpix
Han har prøvet at tabe en Champions League-finale. Og han har prøvet at tabe en VM-finale.
Alligevel er håndboldspilleren Anders Eggert sikker på, at Danmarks exit fra OL i London er det slemmeste, han har prøvet i sin karriere.
- Det er det værste, jeg har prøvet. Vi har prøvet at tabe en VM-finale, og jeg har tabt en Champions League-finale. Det har været tungt hver gang, men det her er et OL, hvor vi føler, at vi har alle muligheder, siger Anders Eggert.
Danmark tabte onsdag aften 22-24 til Sverige i kvartfinalen foran 12.000 tilskuere i Basketball Arena.
- Vi føler, at vi har det bedste hold, og at vi selv er skyld i, at vi er ude. Det er helt forfærdeligt, siger fløjspilleren.
Anders Eggert mener, at nederlaget til svenskerne var helt unødvendigt.
- Det er et hold, som vi skal besejre. Vi brænder så mange chancer. Den svenske målmand står selvfølgelig godt, og det skal han have cadeau for, men vi føler, at vi selv er skyld i nederlaget. Det er en forfærdelig følelse, siger han.
Mens Sverige fredag spiller semifinale mod Ungarn, må det danske landshold for andet OL i træk rejse hjem efter kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde