Så er vi for alvor i gang. Med en sejr på 28-23 over Serbien fik de danske håndboldherrer skudt sig videre til mellemrunden allerede inden den sidste kamp i indledende runde.
Landstræner Ulrik Wilbek havde på forhånd proklameret, at det danske forsvar skulle forbedres mod serberne, og det blev det. I det hele taget virkede hele holdet meget opsatte og tændte fra kampens start.
Danmark begyndte kampen flot og i et højt tempo, og frem for alt stod det danske forsvar meget mere sikkert end i tirsdagens åbningssejr over Østrig. Det betød, at serberne kun fik lov at score ni gange i hele første halvleg, og Danmark kunne gå til pause med en solid føring på 15-9. Den føring endte med at holde kampen ud.
Ulrik Wilbek havde overraskende valgt at satse på Anders Eggert på venstre fløj i stedet for veteranen Lars Christiansen, og det var en god disposition. Veloplagte Eggert kvitterede for tilliden med 10 mål.
Sejren over Serbien betyder, at Danmark mindst går videre til mellemrunden med to point. Danmark kan imidlertid selv afgøre, om de vil have fire maksimumpoint med videre til mellemrunden, men det kræver en sejr over Island i den sidst gruppekamp på lørdag.
Den anden kamp i Danmarks gruppe mellem Island og værtsnationen Østrig endte højst overraskende uafgjort 37-37, og det er et resultat, der gør, at både Østrig, Island og Serbien fortsat har en chance for at gå videre. De tre bedste nationer går videre fra gruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde