Egypten slog Cameroon ud

Den egyptiske anfører Ahmed Hassan bragte sig selv i fokus, da Egypten mandag sendte Cameroon ud af African Cup of Nations med en 3-1 sejr efter forlænget spilletid.

34-årige Hassan, der spillede sin landskamp nummer 170, hvilket er afrikansk rekord, scorede både et selvmål, men også to mål i den rigtige ende af banen.

Egypten er nu parat til semifinalen på torsdag mod Algeriet, der tilbage i november snuppede en VM-billet for næsen af netop egypterne.

Cameroon, der er en af Danmarks modstandere ved sommerens VM i Sydafrika, kom foran i kampen på Hassans selvmål, men blev senere reduceret til 10 mand.

/ritzau/

Egypten skal møde "arvefjenderne" fra Algeriet i semifinalen i African Cup of Nations. Danmarks kommende VM-modstandere fra Cameroon er ude.

Offentliggjort Sidst opdateret