EHF Cup: NFH møder hollændere eller slovakker
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
Lodtrækningen til EHF Cuppen er foretaget.
Forrige sæson nåede Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, hele vejen til semifinalen i EHF Cup, og til efteråret optræder holdet igen i den europæiske turnering.
Til det europæiske håndboldforbunds lodtrækning i den østrigske hovedstad Wien er det onsdag ved middagstid afgjort, at Kristina “Mulle” Kristiansen og resten af NFH enten skal møde hollandske Otto Workforce/VOC Amsterdam eller slovakiske Iuventa Michalovce i EHF Cup'ens anden runde.
NFH træder på grund af seedning først ind i anden runde af EHF Cup'en. De to førnævnte hold skal møde hinanden i første runde, og NFH skal møde vinderen.
NFH's seedning betød, at falstringerne på forhånd var sikker på at undgå storhold som Kuban og Astrakhanochka fra Rusland, Dunaujvarosi og Siofok fra Ungarn, Buxtehuder SV og Borussia Dortmund fra Tyskland samt Nantes og Besancon fra Frankrig.
Viborg HK, som er med på et wild card, skal møde den ukrainske klub HC Galytchanka lviv i EHF Cup'ens første runde.
Anden runde af EHF Cup har kampterminer 13. og 14. samt 20. og 21. oktober. Der spilles to kampe - en på udebane og en på hjemmebane. EHF Cup rangerer lige under EHF Champions League, som er for europæiske mesterhold.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker