EHF flytter alle håndboldkampe væk fra Ukraine
Billede fra Aalborg Håndbolds Champions League-kamp mod HC Motor i september 2020. Den kommende tid kan HC Motor ikke spille på hjemmebane. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De næste fire uger bliver der ikke spillet europæiske turneringer i Ukraine, meddeler EHF.
Alle håndboldkampe i europæiske turneringer flyttes ud af Ukraine de næste fire uger.
Det meddeler Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) på sin hjemmeside, efter at konflikten mellem Rusland og Ukraine er blevet intensiveret den seneste tid.
Det betyder blandt andet, at holdet HC Motors kampe i Champions League bliver flyttet.
HC Motor skulle have mødt Mikkel Hansen og Henrik Tofts Paris Saint-Germain 17. februar og Barcelona 3. marts. De skal nu afvikles i byen Presov i Slovakiet - på neutral grund.
Heller ikke kvindelandsholdets hjemmekamp mod Tjekkiet i EM-kvalifikationen kan afvikles som planlagt, og i stedet spilles to kampe to dage i træk på tjekkernes hjemmebane.
I andre tilfælde skal EHF den kommende tid tage stilling til, hvad der skal ske.
- Det Europæiske Håndboldforbund værner om turneringernes integritet og er af den overbevisning, at den bedste mulighed er at afgøre tingene på banen, siger EHF-præsident Michael Wiederer.
- Samtidig har holdenes, spillernes og vores officials' sikkerhed højeste prioritet, forklarer præsidenten.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker