Ehlers bliver dobbelt målscorer i NHL-målfest
Winnipeg Jets' Nikolaj Ehlers fejrer målet til 4-4 mod New Jersey Devils. Foto: John Woods/Ritzau Scanpix
John Woods/Ritzau Scanpix
Nikolaj Ehlers udlignede blandt andet, efter at New Jersey Devils havde vendt 0-3 til 4-3 mod Winnipeg Jets.
Ishockeyforwarden Nikolaj Ehlers havde en stor aften, da hans hold, Winnipeg Jets, natten til lørdag dansk tid vandt hjemmekampen mod New Jersey Devils med 8-4.
Ehlers scorede to mål og blev efterfølgende kåret som en af kampens tre stjerner af NHL.
Winnipeg var flyvende fra start, og allerede inden der var gået otte minutter, førte hjemmeholdet med 3-0.
Ehlers bidrog med scoringen til 2-0, da han udnyttede en frispilning og i medløb sendte pucken i modsatte hjørne.
New Jersey svarede dog imponerende tilbage. I første periode reducerede udeholdet til 2-3, og inden for de første 76 sekunder af anden periode havde holdet ikke bare udlignet, men også bragt sig foran med 4-3.
Så meldte Ehlers sig ind igen, og med en koldblodig afslutning udlignede han til 4-4 midtvejs i anden periode.
Derfra var Winnipeg i teten og med yderligere to mål i anden periode samt to scoringer i tredje periode vandt holdet 8-4.
Med sejren rykker Winnipeg op som nummer ni i Western Conference.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet