Ehlers bliver fremhævet i Winnipegs jagt på wildcard
Nikolaj Ehlers udråbes som en af kampens tre stjerner efter Winnipeg Jets' sejr over Montreal Canadiens. Foto af fra den foregående kamp, da Ehlers (yderst til højre) scorede mod Ottawa Senators. Foto: Marc Desrosiers/Ritzau Scanpix
Winnipeg Jets vinder 4-2 i Montreal og har fortsat mulighed for at komme med i slutspillet i NHL.
Nikolaj Ehlers bliver udpeget som en af kampens tre bedste spillere, efter at Winnipeg Jets natten til tirsdag dansk tid holdt liv i håb om en slutspilsplads i NHL med en sejr over Montreal Canadiens.
Den danske ishockeyspiller stod for oplægget, da Morgan Barron i anden periode udlignede til 1-1 for Jets, som vandt kampen i Montreal med 4-2.
Det er Barrons første mål for Jets, siden han 21. marts skiftede til holdet fra New York Rangers.
Ehlers har i flere kampe i træk næsten været god for en scoring for, men han kom ikke på tavlen denne gang.
Med sejren har Jets fortsat mulighed for at indhente Dallas Stars, der har et forspring på fem point i kampen om det andet wildcard i Western Conference, der giver adgang til slutspillet om Stanley Cup-trofæet.
Ingen af de øvrige danske spillere i NHL var i kamp natten til tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde