Ehlers brager Jets til sejr og holder sig i toppen
Winnipeg Jets' danske venstre wing, Nikolaj Ehlers, scorede til 2-1 i 4-3-sejren over Florida Panthers natten til fredag. Foto: John Hefti/Ritzau Scanpix
John Hefti/Ritzau Scanpix
NHL-holdet Winnipeg Jets med danske Nikolaj Ehlers er med ny sejr stadig med i toppen af Western Conference.
Den danske NHL-spiller Nikolaj Ehlers scorede i Winnipeg Jets' sejr på 4-3 over Florida Panthers natten til fredag.
Efter en målløs første periode fik begge hold scoret et mål i anden periode.
I tredje periode indledte Ehlers et sandt scoringsraseri fra begge mandskaber.
Efter fire et halvt minut af perioden modtog Ehlers en pasning fra Patrik Laine og sendte den ind bag Sergei Bobrovskij i Panthers' mål til 2-1.
Herefter tog det fart.
Først udlignede Panthers til 2-2, inden Jets kom foran med 4-2 på mål af Mark Schiefele og Adam Lowry. Kort før tid reducerede Vincent Trocheck for Panthers til 3-4.
Ehlers fik knap 18 minutter på isen i kampen.
Med sejren er Jets fortsat med i toppen af Western Conference. Holdet ligger nummer tre i sin division efter 20 kampe. Dermed er Jets i øjeblikket i spil til en plads i slutspillet.
Andetsteds vandt Edmonton Oilers med Patrick Russell på isen med 6-2 over Colorado Avalanche.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker