Ehlers brillerer med to scoringer i Winnipeg-sejr over Chicago
Nikolaj Ehlers fik natten til lørdag en nøglerolle med to scoringer i Winnipeg Jets' 3-2-sejr over Chicago Blackhawks. Foto: Patrick Mcdermott/Ritzau Scanpix
Danske Nikolaj Ehlers og Winnipeg slog natten til lørdag Chicago Blackhawks med 3-2. Ehlers lavede to mål.
Danske Nikolaj Ehlers var natten til lørdag i hopla for Winnipeg Jets, da det centralcanadiske hold gæstede Chicago Blackhawks i den bedste nordamerikanske ishockeydivison, NHL.
Aalborgenseren bidrog med Winnipegs to første mål i det, der endte med en 3-2-sejr til gæsterne.
Ehlers og Winnipeg ligger nu på tredjepladsen i den vestlige halvdel af ligaen. Der er henholdsvis et og fem point op til Dallas Stars på andenpladsen og Vancouver Canucks på førstepladsen.
Ehlers og co. har dog samtidig spillet henholdsvis tre og fire kampe færre end de hold.
Den 28-årige dansker kom først på tavlen efter 14 minutter og 47 sekunder af første periode.
Hjemmeholdets Philipp Kurashev mistede pucken bag Winnipegs røde linje, og et par fikse afleveringer tillod Nikolaj Ehlers at drive pucken fremad i venstre side, inden han slog den i nettet fra venstre face off-cirkel.
Knap to minutter inde i anden periode slog danskeren til igen.
Fra bag sit eget mål skøjtede han i rask tempo op gennem midten af banen.
En aflevering til sig selv via højre bande satte ham i position til at skyde fra midten af den offensive zone, og danskeren kunne gøre det til 2-0.
Chicago Blackhawks formåede at udligne til 2-2 med knap et minut tilbage på uret.
Der skulle dog ikke mere end 25 sekunders overtid til, før Kyle Connor kunne afgøre kampen ved at sende Winnipeg Jets på 3-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie