Ehlers før VM-premiere: Vi er havnet i en helvedesgruppe
Målmand Sebastian Dahm får formentlig en del at se til ved ishockey-VM. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Sverige, Tjekkiet og Rusland er nogle af modstanderne i Danmarks vanskelige gruppe ved ishockey-VM.
Der venter modstand fra øverste hylde allerede i Danmarks åbningskamp ved ishockey-VM lørdag formiddag.
Danskerne skal på isen i Riga op imod Sveriges 11-foldige verdensmestre, og flere store nationer står på spring i de kommende kampe.
Giganter som Rusland og Tjekkiet forventer altid at komme langt ved VM. Schweiz har vundet VM-sølv to gange inden for de seneste otte år, og Slovakiet er en klassisk ishockeynation, der tidligere var blandt verdens allerbedste.
Det er altså noget af en opgave, spillerne kommer på, hvis de skal besætte en af de fire øverste pladser, der giver billet til kvartfinalen.
Landstræner Heinz Ehlers er da heller ikke meget for at melde nogen officiel målsætning ud før VM-starten.
- Jeg har været med så mange år, at jeg passer på med at have for store forventninger. For når man ikke opfylder dem, bliver alting sort.
- Vi forsøger selvfølgelig at vinde alle kampe, men vi ved godt, at det ikke kommer til at ske i den helvedesgruppe, vi er havnet i, siger Heinz Ehlers.
Hviderusland og Storbritannien er Danmarks to øvrige modstandere i et VM, hvor der ikke er nedrykning at forholde sig til. Alt handler om kampen om gruppens topplaceringer.
To gange er det lykkedes Danmark at nå i kvartfinalen. Det skete første gang i Tyskland 2010 og igen seks år senere i Rusland.
Rutinerede Mikkel Bødker er klar til at give det et nyt forsøg.
- Om det er et gratis VM, ved jeg ikke. At der ikke er nedrykning, ændrer ikke så meget, for opgaven er den samme, som den altid er.
- Vi skal bare køre hårdt på, og så må vi se, hvor mange point vi får skrabet sammen, siger Bødker.
Danmarks første VM-kamp begynder lørdag klokken 11.15.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde