Ehlers fortsætter pointstime i NHL-storsejr
Nikolaj Ehlers (nummer 27) kom igen på tavlen for Winnipeg Jets. Foto: James Carey Lauder/Ritzau Scanpix
James Carey Lauder/Ritzau Scanpix
Nikolaj Ehlers scorede et enkelt mål for Winnipeg Jets, der ude vandt 6-0 over Minnesota Wild i NHL-ligaen.
Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers fortsætter med at hente point i en lind strøm i NHL-ligaen.
Lørdag aften dansk tid tegnede han sig for et enkelt mål, da hans klub Winnipeg Jets på udebane vandt med hele 6-0 over Minnesota Wild.
Ehlers var på pletten med målet til 4-0, der blev scoret et minut inde i tredje periode.
Det var hans 28. point i 36 kampe i denne sæson. Han er nu noteret for 15 mål og 13 assister. Det var hans scoring nummer 105 i NHL-karrieren.
Med sejren kom Winnipeg på 44 point for 36 kampe, hvilket rækker til en aktuel sjetteplads inden de resterende kampe lørdag i Western Conference.
Natten til søndag dansk tid spilles yderligere ti NHL-kampe, og der er dansk deltagelse i flere af dem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned