Ehlers hjælper Winnipeg til sejr mod Buffalo med scoring
Efter målfattig start kunne kamp gå i alle retninger. Det fik danskerens hold lavet om på og sikrede 3-2-sejr.
Nikolaj Ehlers lader til at blive ved med at have held på isen i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Natten til lørdag dansk tid hjalp den 27-årige dansker sit hold godt på vej, da Winnipeg Jets sejrede mod Buffalo Sabres.
Her vandt Winnipeg 3-2. Ehlers sikrede målet til 3-1 i anden periode.
Efter en målfattig første periode kunne kampen endnu gå i alle retninger. Det fik danskerens hold dog lavet op på i anden periode, da det lagde sig i front 2-0.
Buffalo Sabres svarede igen med en scoring, inden Ehlers gjorde stillingen til 3-1.
I tredje periode lykkedes det igen Buffalo Sabres at ramme netmaskerne, men ikke nok til at vende kampens resultat.
Ehlers fik godt 15 minutters spilletid i kampen og havde to skud på mål.
Dermed har det været en målrig uge for danskeren, der også natten til onsdag kom på måltavlen hele to gange mod New Jersey Devils.
Ehlers har på det seneste fået ros for sine præstationer, efter at han på grund af en skade gik glip af både træningslejr og -kampe før sæsonstarten.
Scott Arniel, Winnipeg Jets' midlertidige cheftræner, roste i starten af november Ehlers' evner til at holde fast på pucken.
- Den vigtigste ting, ham og jeg taler om, er at holde fast på pucken. Når han holder fast på pucken, er han svær at spille imod, lød det fra Arniel til NHL's officielle hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker