Ehlers laver sæsonens første point i sent Winnipeg-kollaps
Edmonton Oilers leverede et flot comeback, da holdet slog Winnipeg Jets med danske Nikolaj Ehlers på holdet. Foto: James Carey Lauder/Ritzau Scanpix
James Carey Lauder/Ritzau Scanpix
Winnipeg Jets var foran 4-1 i tredje periode, men endte med at tabe efter forlænget spilletid på hjemmebane.
Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets var på vej mod en sikker sejr, da de natten til onsdag dansk tid tog imod Edmonton Oilers i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
En skidt tredje periode betød dog, at Ehlers' mandskab i stedet endte med at tabe 4-5 efter forlænget spilletid.
Winnipeg kom godt fra land i opgøret, da Adam Lowry sørgede for en 2-0-føring med to scoringer i begyndelsen af første periode.
Edmonton fik reduceret til 1-2, inden det senere blev til 3-1.
Danske Ehlers var involveret i værternes tredje scoring. Den hurtige forward skøjtede forbi et par modspillere, inden han lagde pucken til rette for Ben Chiarot, der hamrede et langskud ind bag Edmonton-målmanden.
Det var Ehlers' første assist og første point i det hele taget i den indeværende NHL-sæson.
Forud for tredje og sidste periode var Winnipeg foran med 4-1. Men her gik det altså helt galt for hjemmeholdet. Edmonton scorede tre gange og fik dermed tvunget kampen ud i forlænget spilletid.
Her var gæsterne skarpest, da de hurtigt scorede det afgørende mål.
Med nederlaget har Winnipeg Jets nu syv point efter seks kampe. Det rækker til en sjetteplads i Western Conference i NHL.
Edmonton Oilers ligger nummer 13 med fire point efter fire kampe.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde