Ehlers savner målchancer: Vi skal investere mere
Det kneb med at spille chancerne store nok mod Tyskland. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Landstræneren er frustreret over manglende mål mod Tyskland, men han er ikke bekymret for angrebspillet.
For anden gang i fire kampe gik ishockeylandsholdet fra isen uden at have scoret, da holdet tabte 0-1 til Tyskland ved VM torsdag aften.
I en tæt kamp var tyskerne bedst i over- og undertal, men Danmark gjorde egentlig mange ting rigtigt. På nær, når spillerne nærmede sig det tyske mål.
- Det er jo altid frustrerende ikke at få scoret. Vi fik ikke tilspillet os de chancer, vi gerne ville, men man skal også respektere modstanderne, og de gjorde det svært for os, siger landstræner Heinz Ehlers.
Efter kæmpesejren i premierekampen mod Kasakhstan er målfloden tørret ud. I alt to mål i tre kampe er for lidt. Særligt, når der skulle 45 skudforsøg mod Italien til at fremtvinge de to fuldtræffere.
Landstræneren er dog overbevist om, at målene nok skal komme, hvis flere spillere er klar til at slå sig i jagten på scoringerne.
- Jeg er ikke bekymret, og man skal ikke overanalysere det her. Nogle gange skal vi dog investere noget mere i at tage kløene inde foran mål, siger Heinz Ehlers.
Trods nederlaget ligger Danmark stadig i en fornuftig position til at tage en billet til kvartfinalen.
Holdet mangler tre gruppekampe mod Frankrig, Canada og Slovakiet. Udvikler resultaterne i de øvrige kampe sig som forventet, kan en dansk sejr over slovakkerne på tirsdag være tilstrækkeligt til avancement.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned