Brøndby-formand Per Bjerregaard savner en rød tråd i klubbens indkøbspolitik, og han har i et interview med Ritzau sagt, at han igen vil spille en rolle med hensyn til spillersalg og -køb.
Den udmelding forstår eks-direktøren Hermann Haraldsson ikke. For ifølge ham var Per Bjerregaard inde over alle indkøb, da Haraldsson var direktør.
- Jeg vil på ingen måde fralægge mig ansvaret, for selvfølgelig har jeg en del af ansvaret. Jeg synes bare, det er på sin plads at sige, at det var et teamwork, og at vi i direktionen var uden ret megen erfaring på transfermarkedet, så vi var afhængige af Per Bjerregaards erfaring. Derfor blev alle handler clearet og vendt med - og faktisk i meget høj grad initieret af - Per Bjerregaard, siger Hermann Haraldsson til B.T.
Per Bjerregaard nævner i interviewet, at den røde tråd gik tabt, da indkøbene blev bestemt af skiftende trænere, og han nævnte også, at Hermann Haraldsson købte nogle spillere, fordi han var bange for at rykke ud.
- Jeg var overhovedet ikke bange for at rykke ned. I min verden var det slet ikke et tema, siger han. Det eneste, jeg sagde, var, at vi skulle forstærke os for at kunne spille med om mesterskabet, siger Haraldsson, der blev fyret i juli 2009.
Per Bjerregaard fastholder, at han, siden han i 2008 skiftede direktørjobbet ud med formandshvervet, ikke har blandet sig i klubbens indkøbspolitik. Og at Hermann Haraldssons udlægning derfor ikke passer.
- Så husker han forkert. Siden Hermann kom (1. april 2008, red.) har jeg ikke været inde over ret mange handler. Jeg kan faktisk slet ikke huske, at jeg har været inde over nogen, siger Per Bjerregaard til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde