Eks-landsholdsspiller med i talentparaden i Parken
Lolland-Falster Alliancen - Brøndby. Foto: Anders Knudsen
Der vil vrimle med unge fodboldtalenter og en enkelt tidligere A-landsholdsspiller i aften i Scandic Live Arena (Nykøbing F. Idrætspark), hvor Lolland-Falster Alliancens “babyhold” møder FC Københavns andethold, der næsten udelukkende består af spillere mellem 16 og 21 år.
FC Københavns andethold, der går under betegnelsen KB, har dog en enkelt gennemrutineret spiller på 34 år med: Den mangeårige førsteholdsspiller i OB, Celtic og FC København, Ulrik Laursen, der har fem A-landskampe på sit cv.
Ulrik Laursen, der var stærkt spillende for “løverne” i Superligaen sidste efterår, har været ude med en fiberskade hele foråret, men er nu klar til at gøre comeback - i første omgang på andetholdet.
Ifølge FC Københavns læge Morten Boesen skal Ulrik Laursen have én eller to andetholdskampe, før han er klar til at genindtræde på superligaholdet.
- Det forstærker naturligvis KB’s defensiv at Ulrik Laursen er med, men alligevel mener jeg, at vi kan vinde, siger Alliancens træner og manager i én og samme person, Jesper Tollefsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde