Eks-skihopper tager føringen i Baskerlandet Rundt
Primoz Roglic er ny mand i førertrøjen i Baskerlandet Rundt. Foto: Scanpix/Philippe Lopez
Scanpix/Philippe Lopez
Primoz Roglic var bedst på 4. etapes enkeltstart og skubbede Julian Alaphilippe væk fra førstepladsen.
Sloveneren Primoz Roglic er ny mand i førertrøjen i cykelløbet Baskerlandet Rundt efter torsdagens enkeltstart.
LottoNL-Jumbo-rytteren, der har en fortid som skihopper, var hurtigste mand på den 9,6 kilometer lange rute i landsbyen Lodosa, hvor han vandt med ni sekunders forspring til newzealænderen Patrick Bevin (BMC).
Præstationen var god nok til, at Roglic kører ud på fredagens 5. etape som løbets førende rytter.
Franske Julian Alaphilippe (Quick-Step), der har båret førertrøjen siden 1. etape, var 42 sekunder langsommere på ottendepladsen.
Løbet har indtil nu stort set formet sig som en duel mellem Alaphilippe og Roglic.
Franskmanden vandt de to første etaper med den tidligere skihopper fra Slovenien som nærmeste rival.
Også i den samlede stilling har duoen siddet tungt på de to første pladser, men nu har de altså byttet plads.
Det danske klassementhåb Jesper Hansen kunne som ventet ikke gøre sig gældende blandt de bedste på enkeltstarten.
Bjergrytteren fra Astana blev nummer 64 og tabte 1 minut og 51 sekunder til Roglic. Det koster fire pladser i det samlede klassement, hvor han nu er nummer 22.
Løbets anden dansker, Christopher Juul-Jensen, klarede sig bedre og blev nummer 32 på enkeltstarten.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker