Eks-spiller inden CL-kamp: United virker meget nervøse
Den tidligere Manchester United-målmand Roy Carroll, der nu vogter målet hos Uniteds kommende Champions League-modstandere, Olympiakos, ser store svaghedstegn hos de regerende engelske mestre.
- De ser meget nervøse ud. Hver gang man har set dem i denne sæson, har man hele tiden på fornemmelsen, at modstanderen vil score. Det er mystisk - det er ikke noget, man associerer med Manchester United, siger Roy Carroll til BBC.
Den 36-årige nordirske målmand, der også har en fortid i superligaklubben OB, er overbevist om, at Olympiakos kan få skovlen under den engelske storklub, når holdene mødes i Athen tirsdag aften i Champions Leagues 1/8-finale.
- United er nede i bølgedal for tiden, og vores spillere har masser af selvtillid. Vi tror på, at vi kan gøre det godt i disse to kampe, og vi tror, at vi kan udfordre dem.
- Vi håber, at vi kan holde nullet på hjemmebane i den første kamp. Hvis vi kan det, så skal vi satse alt på at score på Old Trafford. Vi har i de seneste par dage kigget på Uniteds defensive problemer.
Roy Carroll tilbragte fire sæsoner i Manchester United, og han nåede 49 Premier League-kampe for "de røde djævle".
Champions League-opgøret i Athen fløjtes i gang tirsdag klokken 20.45. Returopgøret spilles den 19. marts i Manchester.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned