Badmintonspilleren Jonas Rasmussen blev verdensmester i herredouble sammen med Lars Paaske i 2003, men ved det netop overståede VM i Paris spillede de sammen for sidste gang. Nu har Jonas Rasmussen fundet en ny makker i skikkelse af Mads Conrad-Petersen.
- Jeg er meget glad for, at der er kommet en afklaring på min fremtid. Jeg har stadig mange ambitioner, som jeg håber, at Mads og jeg sammen kan indfri. Mads er en ung og spændende spiller, som jeg gerne vil dele mine erfaringer med - en form for mentorrolle, siger Jonas Rasmussen på badminton.dk.
Med Lars Paaskes beslutning om at stoppe karrieren endte et af de mest succesfulde partnerskaber i dansk herredouble. Ud over VM-titlen i 2003 vandt parret bronze ved VM i 2006, og tidligere i år vandt duoen All England-turneringen.
Men Jonas Rasmussen tror på, at han også med sin nye makker kan opnå succes.
- Jeg ser frem til at spille sammen med Mads - og jeg synes, at det ser spændende ud, og vi har en chance for at nå langt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde