Den italienske cykelrytter Alessandro Ballan, der i 2008 vandt VM-titlen, er på grund af en verserende dopingsag mod ham blevet suspenderet af BMC-holdet.
Suspenderingen betyder, at Ballan ikke kommer med i Giro d'Italia, der begynder lørdag i Torino.
Ballan og landsmanden Mauro Santambrogio, der også er blevet suspenderet af BMC, har i flere måneder været under mistanke fra italienske myndigheder for at være en del af omfattende handel med dopingmidler fra et apotek i byen Mariana Mantovana.
Her skulle flere ansatte hos Lampre-mandskabet have været involveret i handlen med de forbudte midler. Både Ballan og Santambrogio har tidligere kørt for Lampre, som har afvist, at der er hold i historien.
Sidste år blev Ballan også suspenderet af sit hold på grund af sagen, men han blev efterfølgende renset af BMC for mistanke. Nu har BMC altså ændret mening igen.
Også den danske rytter Michael Rasmussen er blevet nævnt i sagen. Han har ligeledes meddelt, at han intet har med sagen af gøre.
Danskeren har handlet på apoteket, men udelukkende fordi han får produkterne billigere her end andre steder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned