Eksempler på afbrudte projekter

Offentliggjort Sidst opdateret

* Viborg HK: Efter flere år med både herre- og damehold i ligaerne besluttede klubben i 2013 at trække herreholdet ud af ligaen og begynde forfra i 2. division på lavere blus. I dag har Viborg HK slet ikke noget herrehold på seniorniveau. Vil man spille herrehåndbold i domkirkebyen, foregår det i Viborg FH, hvis bedste herrehold er i 3. division.

* KIF Kolding: Klubben er Danmarks mest vindende på herresiden, og derfor fik damerne aldrig specielt meget opmærksomhed. Det betød, at konstruktionen KIF Vejen i 2005 så dagens lys. Holdet blev fysisk flyttet til Vejen, hvor man håbede at kunne tiltrække tilskuere og sponsorer. I 2011 blev KIF Vejen helt løsrevet fra KIF Kolding, og i 2014 gik Vejen EH, som klubben kom til at hedde i 2013, konkurs. I dag spiller KIF's bedste damer i Serie 1. Kolding HK har byens bedste damehold, som vandt 2. division, men takkede nej til oprykning af økonomiske årsager.

* TTH Holstebro: Klubbens damer var i mange år ganske succesfulde og vandt blandt andet EHF Cup to gange. Men da coronapandemien lammede kloden, sagde man farvel og tak til damerne, fordi man i ledelsen vurderede, at pandemien ville koste så mange penge, at der ikke ville være råd til både herre- og damehåndbold på topniveau. Moderklubben HH90 overtog dameholdet, som i dag går under navnet Holstebro Håndbold. Klubben sluttede denne sæson i 1. division på andenpladsen og skal spille om oprykning.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.