Eksmester slår Tauson-makker ud af Wimbledon
Angelique Kerber er videre i Wimbledon efter sejr over Tauson-makker. Foto: Paul Childs/Reuters
Paul Childs/Reuters
Angelique Kerber er for første gang i ottendedelsfinalen i Wimbledon, siden hun vandt turneringen i 2018.
Den tidligere verdensetter hos tenniskvinderne, tyske Angelique Kerber, spillede sig lørdag i ottendedelsfinalen ved grand slam-turneringen Wimbledon.
På det berømte græsunderlag i London vandt hun 2-6, 6-0, 6-1 over hviderussiske Aliaksandra Sasnovich, som dannede doublepar med danske Clara Tauson i Wimbledon.
Her blev det dog kun til én kamp for den dansk/hviderussiske duo, som tabte til et tysk par fredag. I single blev det også kun til en enkelt kamp for Tauson.
Lørdag var det så igen en tysker, der sendte Sasnovich ud i Wimbledon. Det er første gang siden Wimbledon-triumfen i 2018, at Kerber er blandt de sidste 16 i Wimbledon.
33-årige Kerber er nede som nummer 28 på verdensranglisten, men hendes cv er spækket med store resultater.
Foruden Wimbledon-sejren i 2018 har hun også vundet to andre grand slam-turneringer - nemlig Australian Open og US Open. Begge triumfer fandt sted i 2016.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned