Ekspert: FCK har størst mulighed mod Real Madrid
Trods tirsdagens flotte 1-0-sejr hjemme over Galatasaray i Champions League-gruppespillet hænger FC Københavns europæiske eventyr fortsat i en tråd.
De danske mestre er tvunget til at få mindst et point i de sidste to kampe i gruppe B for at have en chance for at spille europæisk fodbold efter nytår.
Muligheden for FCK-point er større i den afsluttende hjemmekamp mod gruppens suveræne førerhold, Real Madrid, end i den kommende kamp ude mod Juventus, der ellers er sidst i gruppen med tre point.
Det vurderer DR's fodboldekspert Jan Kalborg.
- Det er i kampen mod Real Madrid, og det er egentlig fantastisk, at vi taler om det, siger han med henvisning til spaniernes dominans i gruppen.
To ting spiller afgørende ind i Jan Kalborgs analyse.
- Kampen bliver spillet i Parken, og til den tid er Real Madrid sandsynlig etter i gruppen, siger han.
Real Madrid har 10 point for fire kampe og kan sikre sig både avancement og gruppens førsteplads, når klubben i næste runde tager imod Galatasaray.
Hvis det sker, vil det måske være svært for Cristiano Ronaldo og co. at finde den helt store motivation frem, når hjemmestærke FCK tager imod i Parken en formentlig kold 10. december.
- Real Madrid vil ikke være demotiverede, men de vil måske ikke være helt oppe i gearet fra den omvendt kamp på Bernabeu (som FCK tabte 0-4, red.).
- Der er realistiske muligheder, hvis Real Madrid definitivt er sikret videre deltagelse.
- Real Madrids spillere vil yde det, der skal ydes. Men jeg er sikker på, at de vil mangle de 8-10 procent, der vil gøre det realistisk for FCK at hente et godt resultat i Parken, siger Jan Kalborg.
Han er meget imponeret over, at FCK efter en elendig indledning på Superligaen har formået at samle sig selv op, så det også er blevet til fire point i lige så mange kampe i Champions League.
Det betyder, at klubben lige nu indtager tredjepladsen med samme antal point som Galatasaray, der dog er bedst i indbyrdes opgør.
De to bedste hold går videre til 1/8-finalerne i Champions League, mens gruppetreeren bliver overført til Europa League.
- Det vil være formidabelt, hvis FCK skal spille europæisk til februar. Det kan også godt være, at man har mulighed for fortsat at spille Champions League, men dér synes jeg, at man skal spise brød til. Det vil være imponerende med en tredjeplads, siger Jan Kalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker