Det fastslår sportsøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte.
- Når man tænker på, at selskabet har en omsætning på 1,3 milliarder, så er det ikke det, der gør til eller fra. Champions League er bare flødeskum, siger han.
- Men på den sportslige del af det, så har det selvfølgelig en stor betydning. De kan se frem til indtægter på 150 millioner fra Champions League, hvis de bliver mestre, siger Jesper Jørgensen.
I indeværende sæson missede FC København at kvalificere sig til Champions League, og måtte i stedet spille Europa League.
- Der mangler en 70-80 millioner kroner på Champions League. På fodboldsiden er det så kompenseret med, at man har solgt flere spillere i forbindelse med sommervinduet, ligesom spillerlønningerne er faldet markant, siger Jesper Jørgensen.
Selskabet bag FC København - Parken Sport og Entertainment - havde underskud på transferaktiviteter i 2011 på 18,7. Selvom det er et minus, så er det 59,4 millioner kroner bedre end i 2010, hvor underskuddet var på 77,1 millioner.
Samtidig er udgifterne til lønninger for fodboldklubben faldet fra 111 millioner til 97 millioner.
Samlet hæfter sportsøkonomen sig ved, at Parken leverer et sundt regnskab, hvor det går fremad for Lalandia og Fitness.dk, ligesom bankgælden er nedskrevet med cirka 100 millioner kroner.
- De kommer ud med et lidt bedre plus end de havde meldt ud for et par måneder siden. Parken er kommet i smult vande og der er blevet styr på forretningen hele vejen rundt, siger han.
- Den driftsmæssige udfordring, der er tilbage, det er udlejning af ejendomme, siger Jesper Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde