Ekspert forventer aggressiv Kevin Magnussen i Bahrain
Efter at have kørt det australske og malaysiske grandprix skal Formel 1-feltet i den kommende weekend prøve kræfter med Sakhir-banen i Bahrain.
For Kevin Magnussen bliver det en ny oplevelse, da han kender banen i forvejen fra vinterens testkørsler, som foregik på selvsamme bane. I sæsonens første to løb i Melbourne og Kuala Lumpur var den 21-årige McLaren-kører ny mand på banen.
Motorsportsveteranen John Nielsen, som kommenterer Formel 1 for TV3+, vurderer, at det er en stor fordel for Kevin Magnussen at kende banen.
- Det er en psykologisk ting, for når Kevin kommer ind på banen, kender han den. Han kender omgivelserne, vejret og alt det andet, så han føler, at det er et sted, han kender godt, og det giver en positiv fornemmelse.
- Det kan sagtens give ham en halv procent ekstra, fordi han tør angribe lige med det samme. Han skal ikke lære banen at kende først.
- Når man har kørt på en bane før, så ved man, hvor man kan dykke ind til en overhaling. Man kender næsten hver en sten på banen, så man får også en idé om alternativer linjer, hvilket ikke kan læres i en simulator, siger John Nielsen.
I modsætning til tidligere køres årets udgave af Bahrains grandprix om aftenen, og det bør være en fordel for Magnussen og McLaren, mener John Nielsen.
- McLaren har sagt, at de har problemer med at få bilen til at yde bedst, når der er for varmt, så det er spændende at se, om de så er mere konkurrencedygtige i denne weekend.
- Et aftenløb burde i hvert fald være en fordel for dem, siger John Nielsen, der vurderer, at Kevin Magnussen kæmper med om en top-otte-placering:
- McLaren er blandt de fire bedste biler for tiden, og dermed kan vi tale om top-otte. Men Mercedes er de bedste for tiden, og Red Bull ser også stærke ud.
Søndagens grandprix begynder klokken 17 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker