Dansk Boldspil-Union (DBU) gad ikke undersøge markedet nærmere, da Danske Bank helt af sig selv kom og tilbød 16 millioner årligt i et nyt hovedsponsorat, og det kan man ikke klandre fodboldforbundet.
Ekspert i sportssponsorater Thomas Badura fra Sponsorpeople mener, at DBU gjorde klogt i at hoppe på krogen, da banken lagde en aftale på bordet.
- Markedet er under pres i øjeblikket, og man kan sige, at det er et godt tidspunkt at indgå så stor en sponsoraftale, siger Thomas Badura.
DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, fortalte mandag, at han ikke har undersøgt markedet nærmere, inden han underskrev aftalen med Danske Bank.
Det kunne fodboldforbundet godt have gjort, men det havde ikke nødvendigvis været klogt.
- De kunne måske godt have trukket den lidt længere og ventet. Men så løber du også en risiko ved, at en interesseret sponsor måske hopper fra.
- Hvis der er en god kemi i en sponsordialog, giver det så mening at gå efter 10 procent mere, hvis det kun er for pengenes skyld? Jeg synes, DBU gør det rigtige her, siger Thomas Badura.
Landsholdets nuværende sponsorat med Dong og Arla udløber til nytår. Fra 1. januar træder det nye sponsorat i kraft.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde