Ekspert frygter dommernerver i EM-finalen
Nordmændene skal forsøge at holde hovedet koldt og dele sol og vind lige i en hektisk atmosfære med op mod 20.000 serbere på tilskuerpladserne.
En vanskelig opgave, som Danmarks Radios håndboldekspert Klavs Bruun Jørgensen er bange for, at dommerne måske ikke magter.
- De to franskmænd, der dømte kampen mellem Serbien og Kroatien har været klart de bedste og er mere cool i forhold til presset fra publikum. Her har jeg altså min tvivl med de to nordmænd, siger han til B.T.
Det norske dommerpar går ikke uforberedt ind til finalekampen. De har tidligere i turneringen prøvet at dømme Serbien, da de fløjtede værtsnationens mellemrundekamp mod Tyskland.
En kamp, der endte dramatisk med en tysk scoring til 21-21 tre sekunder før tid.
Dengang var der 17.000 tilskuere i hallen, så det må betegnes som en lille generalprøve for Abrahamsen og Kristiansen, der ifølge den norske avis Fædrelandsvennen fik ros af både tyske og serbiske spillere for indsatsen.
/ritzau/
Det bliver Kenneth Abrahamsen og Arne Kristiansen fra Norge, der skal lede dagens EM-finale mellem Danmark og Serbien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned