Bjarne Riis og Team Saxo Bank går et svært Tour de France i møde uden sportsdirektør Kim Andersen. Sådan lyder vurderingen fra Thomas Bay, der er tidligere toprytter og nuværende cykelkommentator på Eurosport.
- Kim Andersens sportslige betydning for Bjarne Riis kan nærmest ikke undervurderes. Det er et gigantisk tab. Kim Andersen er en snu taktisk rad, og det er Bjarne Riis ikke, selvom mange faktisk tror det. Holdet mister hele sin sportslige identitet med tabet af Kim Andersen, siger Thomas Bay.
Det overrasker Thomas Bay, at Kim Andersen stopper blot seks dage inden Tour de France. Han mener, at det tyder på, at parterne ikke har været helt enige i beslutningen. For det er trods alt normalt, at ryttere og sportsdirektører forhandler nye aftaler forud for Touren.
Thomas Bay forventer, at de to luxembourgske brødre Fränk og Andy Schleck følger med Kim Andersen til det nye hold, der ifølge Kim Andersen får bane i Luxembourg. På rygtebasis blev de tidligere på året sat i forbindelse med et nyt hold fra Luxembourg, uden at noget blev bekræftet.
Og det er almindelig kendt, at de to stjerner har et endog meget tæt forhold til Kim Andersen.
- Hvis Kim Andersen laver et hold, som er baseret i Luxembourg, er det svært at forestille sig, at de to ikke følger med, siger Thomas Bay.
- Samtidig mener jeg, at hele sagen er et signal om, at Bjarne Riis har svært ved at finde en sponsor, siger Bay.
Saxo Bank stopper som sponsor for Bjarne Riis' cykelhold ved årets udgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet