Ekspert: Laudrup har vakt Real og Barcas interesse
Michael Laudrup har med sine bedrifter i Swansea gjort sig selv interessant for Barcelona og Real Madrid.
Det mener den tidligere Barcelona-back og spanske landsholdsspiller Albert Ferrer.
- Han kan ende i Real Madrid eller Barcelona. Han har spillet i begge klubber, og Barcelona og Real Madrids tilhængere elsker Michael Laudrup på grund af hans personlighed.
- Han kan ende i begge af de to klubber, siger Albert Ferrer ifølge BBC.
Mens José Mourinho i øjeblikket er træner for Real Madrid, så passer Tito Vilanova trænerjobbet i Barcelona. Vilanova er dog kræftsyg i øjeblikket og bliver behandlet i New York.
- De kan vælge at gå efter Michael, men jeg er ikke sikker på, at han vil sige ja.
- Han er meget glad for at være i Swansea og Premier League. Jeg er ikke sikker på, hvad han tænker om det. Men har han lyst til at stå i spidsen for et stort projekt, hvor han er under pres uge efter uge? siger Albert Ferrer.
Den tidligere spanske landsholdsprofil mener ikke, at weekendens finalesejr i den engelske Liga Cup er afgørende for de store klubbers interesse.
- Den succes, han har i Swansea, handler mere om den måde, de spiller fodbold på. Det er virkelig attraktivt for de store klubber, fastslår Ferrer.
Michael Laudrup er på kontrakt i Swansea frem til sommeren 2014, og danskeren har givet udtryk for, at han gerne vil forlænge aftalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde