Og her vil klubben vende blikket mod udlandet, mener DR's fodboldkommentator Jan Kalborg.
- Hvis ikke Morten Olsen fortsat havde været landstræner, havde han været et oplagt bud. Ligesom Troels Bech, men han er jo netop blevet ansat i OB.
- Derfor tror jeg også, at klubben vender blikket mod udlandet, når der skal findes en erstatning på trænerposten, siger kommentatoren.
Han kan dog ikke på stående fod komme med et bud på, hvilke udlændinge der er i spil.
Carsten V. Jensen er færdig som træner efter en sæson, hvor klubben ikke formåede at genvinde det mesterskab, som man på suveræn vis vandt sidste sæson.
Og Jan Kalborg vurderer, at Carsten V. Jensen er faldet igennem som chef for de nu tidligere danske mestre.
- Så jeg synes, at det er en naturlig udvikling, at han stopper. Han har ikke fået sat et afgørende fingeraftryk på holdet og bærer et stort ansvar, hvilket han også har været god til at erkende, siger kommentatoren.
- Han har som sportschef selv hentet spillerne, og da det for alvor gjaldt - så brugte han ikke de spillere, som han selv har erhvervet.
Jan Kalborg mener, at Carsten V. Jensen har manglet gennemslagskraft som træner:
- Jeg synes, at han på mange parametre er en god sportschef. Men han har fået blandet kortene, så han sidder med sorteper.
- Det her er et wake-up-call for hele klubben. For selvom Carsten V. tidligere selv talte om et wake-up-call, så gjorde det ikke for alvor en forskel dengang.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub