Ekspert: Wozniacki kan vinde US Open
Den anerkendte amerikanske tennisjournalist Matt Cronin havde på forhånd ikke den store fidus til Caroline Wozniacki ved årets Wimbledon, men han så positive aspekter trods nederlaget i første runde til Tamira Paszek.
- Jeg så fremskridt i forhold til French Open. Hun slog hårdere med forhånden og var i det hele taget mere offensiv. Hun er det bare kun i halvdelen af kampene.
- Problemet er, at hun bliver bange på de afgørende point. Hun spillede sine matchbolde alt for defensivt, siger Matt Cronin, der arbejder for Inside Tennis.
Han mener, at samarbejdet med den svenske træner Thomas Johansson er den rette løsning for Wozniacki lige nu.
- Hun skal fortsætte samarbejdet med Thomas Johansson. Det er det rette for hende tennismæssigt. Hendes største problem er det mentale.
- Det skal komme indefra, og hun burde tage et par ugers fri fra tennis for at komme helt væk fra spillet og så forberede sig på hardcourt-sæsonen. Men det kan hun ikke, da hun skal spille OL på græs.
- Hardcourt er hendes bedste underlag, og man vil måske se kulminationen på hendes samarbejde med Thomas Johansson her.
- Hun er blandt dem, der kan vinde US Open, siger Matt Cronin med henvisning til årets sidste grand slam-turnering senere på sæsonen.
Caroline Wozniacki opnåede sit bedste grand slam-resultat ved netop US Open, hvor hun nåede finalen i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde