Ekspert: Wozniacki-triumf er en af de største præstationer
Michael Mortensen tror, at Caroline Wozniacki kan blive nummer et i verden tidligt i den kommende sæson.
Tenniseksperten og træneren Michael Mortensen kalder triumfen i WTA Finals for Caroline Wozniackis største i karrieren.
Danskeren sluttede søndag en eminent uge af med at finalebesejre Venus Williams fra USA med 6-4, 6-4 i turneringen, der tæller sæsonens otte bedste spillere.
- Det er helt enestående det niveau, Caroline har spillet på. Ikke kun i turneringen her, men i hele sæsonen.
- Jeg har svært ved at finde ord. Det er så beundringsværdigt og en af de største danske sportspræstationer i mange, mange år, siger Michael Mortensen, der er kommentator for Eurosport.
Han peger på, at hun undervejs i turneringen udspillede stjerner som verdensetteren Simona Halep, Elina Svitolina og Karolína Plísková. De to første blev endda tildelt et såkaldt "æg" af danskeren.
- De spillere, hun har slået på sin vej til sejren, taler for sig selv. Hun har været fuldstændig overlegen i flere af kampene og har spillet sublim tennis. Hun har spillet det bedste i hele karrieren.
- Hun har aldrig spillet bedre teknisk, taktisk og mentalt. Det er dejligt for hende at afslutte sæsonen på denne måde.
- Det er uden tvivl den største, hun har vundet. Det vil give genlyd på hele touren, siger Mortensen.
Med sejren har Wozniacki udsigt til at avancere til verdensranglistens tredjeplads, og der er ikke langt til Halep på førstepladsen.
- Caroline har ikke så mange point at forsvare i begyndelsen af 2018, så hun kan meget vel blive nummer et i verden tidligt på sæsonen.
- Nu har hun vundet i kategorien lige under grand slam-niveau, så hun må virkelig have troen på, at hun kan vinde en grand slam-turnering.
- Men et er, hvad hun selv tror. De andre spillere ved nu, at hun kan levere, når det virkelig gælder, siger Mortensen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde