En ulidelig larm vil i eftermiddag brede sig hele vejen fra Sydafrika til stuer
og værelser rundt omkring i Danmark.
Det sker, når åbningskampen ved VM i fodbold bliver sparket i gang til lyden af titusindvis af de såkaldte vuvuzelahorn, skriver Berlingske Tidende.
Den gennemtrængende larm fra hornene vil i de kommende uger med garanti udgøre lydkulissen for samtlige VM-kampe - om det så er Slovakiet mod New Zealand.
Så voldsom er larmen, at eksperter nu råber roliganer og fodboldfans op for at advare dem imod at komme for tæt på vuvuzelahornene.
Organisationen Hear the World har testet støjen fra en række instrumenter og redskaber, der bliver brugt til at skabe lyd og stemning til en fodboldkamp, og vuvuzelahornet er det absolut mest støjende af dem alle.
Det kan nå op på hele 127 decibel, hvilket er betydeligt mere end larmen fra en motorsav.
Men det er ikke kun på tilskuerpladserne, der kan ske høreskader. Selv derhjemme kan hørelsen blive udsat for skadelige støjniveauer, når der bliver skruet højt op for fjernsynet for at skabe den helt rigtige atmosfære, siger høreekspert Robert Beiny til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker