Eksperter: Brøndby er favorit mod Silkeborg
Superligaens nummer sjok, Brøndby, har ikke vundet en ligakamp siden den 30. juli.
Men derfor kan holdet sagtens indtage favoritrollen i dagens bundgyser ude mod Silkeborg, mener flere fodboldeksperter.
- Jeg har Brøndby som klar favorit, siger Jesper Thygesen, der er ekspertkommentator på TV2 Sport.
Den tidligere Silkeborg- og Brøndby-spiller begrunder ikke mindst sin vurdering med, at Brøndby onsdag vandt 3-0 hjemme over netop Silkeborg i pokalturneringen.
- Jeg synes, at Brøndby har langt mere at skyde med, og det kom endelig til udtryk i pokalkampen.
- Silkeborg er så meget ramt. Ikke ikke kun vurderet på kampen i Brøndby, men også hvis man går en runde tilbage og ser på kampen i Esbjerg. Silkeborg så rigtig skidt ud i Esbjerg, det var det dårligste, de har præsteret, vurderer Jesper Thygesen.
Viasat-kommentatoren Peter Kjær mener ligeledes, at Brøndby trods kun ni point i ligaen har en fordel efter sejren i den indbyrdes pokalkamp.
- Den oplevelse kan godt betyde lidt. Hvis det var mig, der var spiller, ville jeg gå ind til kampen med lidt mere optimisme, fordi man lige har vundet. Og også fordi, måden man vandt på, var ganske fornuftig, siger den tidligere Silkeborg-målmand.
Både Peter Kjær og Jesper Thygesen hæfter sig ved, at Brøndby må undvære karantæneramte Quincy Antipas til kampen.
Jesper Thygesen mener dog, at det betyder lige så meget, at Silkeborg af samme årsag må stille op uden både Jesper Bech og Dennis Flinta.
Silkeborg, der har 11 point i Superligaen, har ikke fået point i de seneste tre ligakampe.
I den seneste kamp i Superligaen tabte holdet 0-1 ude til Esbjerg efter en stor pasningsfejl af Jesper Mikkelsen. Det viser lidt om Silkeborg-holdets tilstand, mener Peter Kjær.
- De her fejl har det med at opstå på de mest forfærdelige tidspunkter. De kommer, når det er mest dræbende for holdet, og så får det en voldsom effekt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned