Det siger flere internationale tenniseksperter til Ekstra Bladet.
- Jeg er sikker på, at Caroline Wozniacki ikke kommer videre med sin far som træner. Hun mangler noget i sit spil, som jeg ikke tror, han kan få frem i hende.
- Hun mangler i den grad at forbedre sin forhånd, så hun bliver i stand til at udnytte det store fysiske og strategiske overtag, hun har over stort set alle sine konkurrenter, siger Chris Bowers til avisen.
Han har dækket international tennis siden 1992 og ejer Tennis Radio Network og et tennismedie-bureau i England.
Den spanske træner Ricardo Sanchez blev i begyndelsen af december sidste år tilknyttet Wozniacki i stedet for hendes far Piotr Wozniacki. Målet var at få ført den danske tennisstjerne frem til den grand slam-sejr, som hun endnu ikke har vundet.
Første forsøg af den mission mislykkedes, da Caroline Wozniacki tabte i kvartfinalen ved Australian Open til belgieren Kim Clijsters. Samtidig mistede Danmarks tennisdronning sin førsteplads på verdensranglisten.
Wozniacki fyrede herefter Sanchez, og hendes far vendte tilbage i sin tidligere rolle som personlig træner for datteren.
Onsdag skuffede Wozniacki igen, da hun allerede røg ud i anden runde af WTA-turneringen i Doha.
Tenniseksperten Simon Cambers mener også, at Piotr må forlade trænerposten, hvis Wozniackis største konkurrenter skal besejres på tennisbanen.
- Hun mangler et våben til at klare Victoria Azarenka og Petra Kvitova på den lange bane. Det er primært hendes forhånd, som ikke er skarp nok.
- Det vil tage tid at ændre, og i min verden kræver det, at hun får en træner, der får ro til at arbejde med hende i nogle år, siger Cambers, som blandt andet skriver for The Guardian.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker