Flere tenniseksperter peger på Caroline Wozniacki som en farlig outsider ved Wimbledon. Den tidligere mester Pat Cash forventer, at danskeren når langt.
Caroline Wozniacki gør det så godt i øjeblikket, at flere eksperter ser den danske tennisstjerne komme rigtig langt ved grand slam-turneringen Wimbledon, hvor hun er seedet til at nå ottendedelsfinalen.
- Jeg tror helt sikkert ikke, at Caroline Wozniacki kan vinde Wimbledon, men jeg tror, at hun kan komme langt, eftersom hun er en talentfuld ung spiller, siger vinderen af herresingle i 1987, australieren Pat Cash, til engelske BBC. Han har amerikaneren Venus Williams som favorit med danskeren som outsider.
Andre har ligeledes store forhåbninger til Caroline Wozniacki, som i dag spiller finale ved græsturneringen i Eastbourne, hendes sidste turnering forud for Wimbledon, der begynder på mandag.
- Wozniacki er så humørfuld, modig og determineret. Hun har gjort store fremskridt på alle områder, og hun har det hele, siger den tidligere tennisspiller Annabel Croft, som i dag kommenterer for BBC.
Croft har Serena Williams som favorit med Wozniacki som outsider, en vurdering hun deler med flere andre kommentatorer, som BBC har talt med.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie